Nu går vi snart ind i den sidste uge inden vores længe ventet afrejse. Næste søndag 27/5 kl 17:45 sætter vi os op i flyveren mod New York.
Det bliver en uge med nedpakning af vores midlertidige hjem på Strandhøjsvej. Det har været den dejligste tid på barndomsvejen med nærmeste familie omkring os. Den har dagligt stået på leg på vejen og impulsiv sammenskuds spisning i det skønneste sommervejr.
Ugen kommer også til at gå med hyggelige “farvel og på gensyn” besøg hos familie og venner. I dag fredag holder Frida “Gensyns fest” for pigerne i klassen med velkomstdrinks, ballondans og musik, så det bliver afslutning med manér.



