Få en oplevelse for livet med en spændende rejse til Jordan. Jordan er indbegrebet af mellemøstlig mystik, masser af kultur og historie og ikke mindst gastronomi. På en rejse rundt i Jordan bliver din kuffert fyldt op af indtryk, minder og oplevelser udover det sædvanlige.
Oplev et af verdens syv vidundere – den smukke og mystiske oldtidsby Petra, der er et af verdens største arkæologiske fund. Petra- også kaldet ”The Rose red city” efter de rødlige sten og klipper som byen er skåret ind i, menes at stamme helt tilbage fra år 100 før Kristus. I dag er det et af verdens mest besøgte steder og har lagt kulisse til blandt andet Indiana Jones filmen – “Indiana Jones og det sidste korstog”.
Blot en times kørsel fra Petra finder man den enorme Wadi-Rum ørken på ikke mindre end 720 km2. Tag på jeepsafari rundt i ørken med beduiner som chauffør og oplev kameler, surfing på sandbanker, fantastiske udsigtspunkter, imponerende stenformationer, helleristninger af kamelkaravaner, solnedgang over ørkenen og ikke mindst stjernekiggeri når aftenen falder på. Overnat i telt i ørkenen og få middagen serveret under stjernehimlen. En middag bestående af skønne mellemøstlige retter som humus, tabouleh, falafel, fladbrød og meget andet, der alt sammen er tilberedt af lokale beduiner. Wadi-Rum er en oplevelse i særklasse.
Amman er Jordans hovedstad og er en by fyldt med historie. Besøg alle top seværdighederne som det imponerende Romerske amfiteater midt i den livlige by, King Abdullah´s moské, Amman Cittadel der er fyldt med gamle ruiner fra 1650-1550 f.kr. Det er samtidig også et must-do at gå på opdagelse i souken i det gamle downtown Amman, hvor de små markeder kan besøges og man kan gå på opdagelse i kryddeributikker og smage på den lokale kaffe tilberedt med kardemomme.
Blot en times kørsel fra Amman munder Jordanfloden ud i Det Døde Hav. Det Døde Hav er verdens laveste punkt på jorden og ligger 430 meter under hav-overfladen, og hvert år falder det yderligere 1 meter. Saltindholdet er 31,5% og det er dermed et af de mest salte steder i verden. Det er altså 9,6 gange mere salt end havvand, hvilket gør det utrolig let at flyde. Det er en sjov og meget anderledes oplevelse at flyde rundt i Det Døde Hav.
Jordan rummer så meget mere historie og kultur, som f.eks. Mount Nebo, hvor det siges at Moses ligger begravet eller Jesus dåbssted ved Jordan floden.
Er det badeferie der står på programmet, så har Jordan en lille kyststrækning ud til Det røde hav, ved byen Aqaba. Her er der rig mulighed for en ægte badeferie med bådture, snorkling og strand.
Mountaineers Travel vil elske at hjælpe dig med at sammensætte den helt rigtige Jordan rejse til dig, hvad enten det er en længere rejse eller blot en forlænget weekendtur. Så drømmer du om at realisere en rejse til Jordan, så tag endelig fat i os.