De fleste har nok safari i Afrika på deres bucketlist og efter at vi selv har været der, forstår vi det godt. Safari er en oplevelse ud over det sædvanlige og man tør ofte ikke drømme om, hvor mange dyr man kan krydse af på sin liste.
For besøg i den nordlige del af Tanzania kan man lande i den lille indenrigslufthavn Arusha(hvis man eks. kommer fra Zanzibar) eller den lidt større internationale lufthavn Kilimanjaro. Fra begge lufthavne kan man på 2-4 dage opleve ikke mindre en 4 af de største og bedste nationalparker i Tanzania. Safaribiler holder på række og klar til at tage forventningsfulde turister med ud på en uforglemmelig “udflugt”. Bilen suser forbi landsbyer, gademarkeder og lokale der spadsere i vejkanten, hvor af en stor del af dem er de oprindelige Masai folk, som man kan genkende på deres høje og slanke skikkelser, der er svøbt i primært rødternede klæder.
Nærmest lufthavnen finder man Tarangire nationalpark, som oftes er starten på det safarieventyr, der venter forude. I Tarangire lever en af Afrikas største koncentrationer af elefanter. Et fascinerende syn, at se de store dyr slentre rundt mellem træerne og nogle endda helt tæt på bilen, hvor man har frit udsyn til de store dyr fra det løftede biltag. Mellem Tarangire National Park og det storslåede Ngorogoro crater nationalpark, ligger den måske lidt oversete og mindre nationalpark Lake Manyara. Som navnet antyder ligger der i denne park Tanzanias syvende største sø. Helt nede ved søbredden lever flodheste og et væld af eksotiske fugle. For at komme ned til søen skal man igennem en tæt skov af alverdens vegetation, der gemmer på parkens dyr som aber, bøfler, giraffer, zebraer, elefanter og løver. Netop her skal man holde godt øje med træernes grene, som parkens løver ynder at klatre i. Det er eftersigende eneste sted i verden, hvor løver har tilegnet sig den egenskab at klatre i træer.
På en safarirejse i Tanzania må man ikke snyde sig selv for en dag i nationalparken Ngorongoro Crater, som er verdens største åbne krater. Her lever stort set alle Afrikas dyr side om side, dog med undtagelse af giraffen, der af naturlige årsager ikke kan gå ned i krateret grundet dens lange ben. Netop her i Ngorongoro Crater kan man være heldig, som et af de eneste steder i verden, at støde ind i “The Big Five”. “The Big Five” er bøffel, næsehorn, elefant, løve og leopard. Turen starter på toppen af krateret, hvor man kører rundt på kanten indtil man når selve nedkørslen. Og sikke en udsigt man har over det massivt store åbne område, hvor man ofte allerede på lang afstand kan skimte de store elefanter, der slentrer rundt på den åbne savanne. Bøfler, zebraer og gnuer går i store flokke rundt og måske man er heldig at spotte en løve på lur, der er sniger sig ind på sit byttedyr.
I nationalparkerne Tarangire, Lake Manyara og Ngorongoro Crater får man uden tvivl opfyldt sine største ønsker og drømme om safari i Afrika, men når man kan ikke sige Tanzania uden at sige Serengeti Nationalpark – toppen af kransekagen. Serengeti er Tanzanias første nationalpark og har et areal der er dobbelt så stort som Sjælland, så de mange forskellige dyr som her lever har masser af plads at boltre sig på. En af de helt store oplevelser i Serengeti er den årlige migration, hvor gnuer og zebraer i flere hundredetusinde flokke vandre sammen fra nord til syd.
Hvis man ikke har så mange dage, at gøre godt med vil vi anbefale, at man vælger Serengeti Nationalparken fra, da køreturen her til og rundt i parken er meget lang. Samtidig får man et virkelig fantastisk indblik i safari ved blot at besøge Tarangire, Lake Manyara og Ngorongoro nationalparkerne.
Der findes et væld af muligheder for overnatning både inde i og uden for parken. Dette gælder også camps af alle standarder fra de helt simple til de mest luksuriøse og også større resorts mellem parkerne. Sammen med vores partner i Tanzania er vi klar til at rådgive dig til den helt rigtige safarirejse til Tanzania, måske i kombination med sol og strand på Zanzibar, Pemba eller en af de andre øer ud for Tanzanias og Kenyas kyster. Drømmer du om safari i Afrika så kommer Tanzania uden tvivl til opfylde den til punkt og prikke.
Kontakt os så vi kan hjælpe dig med at strikke den helt rigtige safarirejse sammen.