Bjergsøer, frugtplantager, Vancouver og dejlige besøg

Vi er kørt mod De canadiske Rockies og ankom til vores campsite i lyn og tordenvejr. Flot så det ud på himlen med de zigzag glimtende lyn, men også en smule faretruende. Himmel og hav stod i et og vi var da også lidt i tvivl om vi turde bevæge os længere op i bjergene, da alle biler kørte modsat. Vi fandt vores campsite inde i skoven, og lige som I Yellowstone blev vi bedt om at skrive under på reglerne, især omkring bjørne. Man fornemmede dog at de var lidt mindre hys omkring det, selvom man samtidig fik opfattelsen af at bjørnene hyppigere blev spottet her. Pigen ved indregistreringen fortalte bl.a at hun forleden var gået ud fra toiletterne og havde stået ansigt til ansigt med en Bjørn. Hun havde blot sagt “good morning Bear” og så havde den vendt hende ryggen.

Næste morgen vågnede vi igen med regnen trommende på taget. Men vi besluttede os alligevel for at gå en lille tur ud til et vandfald der hedder Troll Falls. Da vi kom ud til parkeringspladsen blev vi mødt af et skilt hvor det stod, at man skulle tage sig i agt for bjørne, som netop var spottet dagen før på den sti vi skulle gå ad. Vi var lidt betænkelige ved det, men så at der var andre ude at gå. William blev ved med at sige, at vi altså skulle have en bear spray med…. og efter at have lavet lidt research på det og set at alle skrev “carry a bearspray-we repeat carry a bearspray”, blev vi enige om, at vi nok hellere måtte skaffe os en, inden vi begav os ud for at vandre i bearcountry. Vi fik instrukser på brugen af sprayen og blev også gjort opmærksom på, hvordan vi skulle agere ved et eventuelt møde. Ved mødet med en blackbear skal man råbe op og gøre sig så stor som mulig, ved mødet med en Grizzly skal man tværtimod tale meget sagte og trække sig langsomt tilbage, men hele tiden have øjne på bjørnen. Bevæbnet med bearspray, bjørne-bjælder og kæppe begav vi os ind i skoven, mens vi alle gik og råbte “hey Bear”. Vi kom til det fine Troll Falls vandfald. Vi opdagede små Gjøl trolde sat ved vandfaldet og i træerne-måske deraf navnet Troll Falls. Kasper var frisk på en badetur i vandfaldet, selvom det var en smule koldt. Vi mødte ingen bjørne på denne tur…. Da det fortsat ikke var det bedste vejr, drog vi mod Banff by for at gå i hotsprings. Hotsprings var virkelig varme, men ikke så naturlige som man kunne ønske sig. Vandet kom godt nok fra varme kilder i jorden, men selve badet var mere en stor udendørs swimmingpool, dog med en fantastisk udsigt til de omkringliggende bjerge. Vi gik en tur i byen, som virkelig var hyggelig men også meget besøgt af turister, der kommer for de helt igennem smukke naturomgivelser. Vi skulle være blevet en dag længere på den campingplads vi tjekkede ind på dagen før, men valgte i stedet at køre videre mod Lake Louise, en times tid fra Banff. Vi ankom til Lake Louise campground og håbede vi kunne få plads, men blev mødt af et skilt hvor der stod Fully booked. Da vi først havde reserveret plads til dagen efter, endte vi i stedet på en overflow parking, hvor vi måtte overnatte-vi var dog bestemt ikke de eneste og fik nærmest sidste ledige plads.

Næste morgen var målet Lake Louise. Vi kom til den meget smukke og udefinerbare blå-grønne farvet sø. Det var virkelig mindst lige så smukt som man ser på billeder. I ført vandregear begav vi os ud på den 3,7 km lange hike op i bjergene til Lake Agnes teahouse. Alle tre børn klarede turen op super flot, Walter hjulpet på vej på fars skuldrer. Vi kom op til Lake Agnes og det lille teahouse. Et tehus, hvor der ingen elektricitet er og vandforsyning. Alt bliver båret op hver morgen og maden lavet over bål, mens vandet til teen bliver hentet i søen. Super fint lille sted og idyllisk, at sidde med udsigten til Lake Agnes og spise scones og drikke te-lige som det hører sig til. Ungerne hyggede sig med de små jordegern, der kravlede rundt og håbede på en bid brød. Inden vi begav os ned ad igen, skulle vi lige have en lille snebolds kamp, da der flere steder lå klatter af sne. William og Frida tog sig en kælketur på numsen. Velankommet til campingpladsen gik Frida og Walter igang med at lave en heks i pap til vores Skt hans bål-vi havde nemlig ikke bål forbud som hjemme i Danmark. Til shu-bi-duas midsommervise grillede vi marshmallows og så heksen blive futtet af.

Søndag gjorde vi stop ved den anden smukke sø Lake Moraine. Lake Moraine er mindre end Lake Louise, men om muligt smukkere. Lake Moraine er på en eller anden måde mere uspoleret og knap så befolket med turister. William og Frida spottede straks en masse tømmer, som de måtte ud og klatre på og bygge tømmerflåde af. Turen gik nu videre væk fra “the Rockies” ned mod dalen Okanagan Valley. Vi skulle bo i Peachland lige ud til Okanagan Lake. Okanagan går for at være det mest frodige og varme område i hele Canada. Her ser man vinmarker og frugtplantager ligge side om side. Vi fik lidt lunere vejr, til trods for, at vi første nat blev vækket af det vildeste stormvejr med lyn og torden. Langs søen var man også forberedt på storm, da det lå sandsække på alle badebroer og bænke langs bredden.

Første dag ved søen gik vi ned til “swimbay” et område i søen med vippe, svævebane og tømmerflåde. Her fik vi det meste af dagen til at gå. Vi havde nu en ekstra dag i Okanagan Valley som endnu ikke var booket og vi besluttede derfor at køre helt ned i sydspidsen til byen Penticton, der ligger mellem de to søer Okanagan Lake og Skaha Lake. Vi fandt en skøn campingplads helt ned til søbredden ved Skaha Lake med egen strand. Vejret var dejligt og hele dagen blev tilbragt på stranden.

Onsdag kom vi hurtigt ud af fjerene og fik gjort os klar til at køre mod Vancouver lufthavn for at hente farmor. Vi glædet os alle til at se hende og et kendt ansigt. Vi nåede heldigvis frem før hun landede og stillede os klar med velkomstbanner-selvom Frida syntes det var ret så pinligt. Farmor blev vist rundt i mobilhomet og så gik turen til campingpladsen. Vi havde booket en campingplads i selve Vancouver(North Van) lige ved den store bro Lions gate Bridge, som har krydset utallige gange, når vi før i tiden besøgte Karen og Martin(Mine gudforældre), som nu er flyttet til Vancouver Island. Det viste sig at campingpladsen lå midt i “First Nations” området. Et område som indianerne er blevet tildelt og som de selv skal klare driften af. Bl.a. står der på skilte ved vejen ind i området, at der er på eget ansvar man køre på deres vej, da den ikke bliver vedligeholdt. Alle ansatte på campingpladsen var First nation People’s fra Squamish stammen. Fremme på campingpladsen vakte det glæde, at der var pool og tilmed nogle danske børn-William og Frida var i himlen. De badet og legede med de danske børn det meste af aftenen.

Vi har som sagt været i Vancouver en del gange før, så nu gjaldt det om at vise farmor rundt. Første dag kørte vi til Stanley Park, en kæmpe stor og dejlig park midt i Downtown. Her er kæmpe træer, dyreliv(vi så en vaskebjørn), akvarium, vandlegepladser og sågar “den lille havfrue” – “Girl in a wetsuit”, der sidder med dykkerudstyr på en stor sten ude i vandet. Vi havde nogle hyggelige timer i parken. Ungerne var ivrige efter at komme hjem til deres “nye venner” på campingpladsen, så det blev en kort sightseeing dag, hvilket vist også var helt ok for farmor med jetlag og rejseri.

Sidste dag i Vancouver startede med gåtur ved Lynn Valley, hvor vi skulle krydse en hængebro over et vandfald. En hængebro som man ville begynde, at renovere her i 2018, da konstruktionen ikke var blevet forbedret siden den blev bygget i 1910. Denne info fik man først efter at broen var krydset. Det var med tungen lige i munden og ikke for meget hoppen på broen, at vi alle kom helskindet over. Så gik turen ned til Downtown Vancouver, hvor vi sejlede over fra North Vancouver siden. Første stop var Gastown, den oprindelige bydel i Vancouver, der stadig i dag er brostensbelagt og bryster sig af sit gamle steam watch, der står på et gadehjørne og sprøjter damp ud. Herfra tog vi bussen til Granville Island som er en halvø, der ligger under en stor bro fra Downtown. Det er lidt som en slags papirøen hjemme i København, med spisesteder, gallerier, specialbutikker og havneliv lige midt i hjertet af Vancouver. Vi spiste frokost og hyggede lidt rundt, ungerne tilbragte det meste af tiden i Kidsmarket-et hus med flere legetøjsbutikker og andet godt til børn. Vi bevægede os nu tilbage til North Vancouver og spiste sushi på en restaurant som vi havde været på et par gang for to år siden.

Dette blev det sidste fra Vancouver for denne gang. Morgenen efter skulle vi nemlig kører mod færgen allerede ved 05-tiden, for at komme over til Vancouver Island. Vancouver Island bliver et dejligt gensyn ikke mindst med mormor og Bufar samt mine canadiske gudforældre Karen og Martin.