Vi landede i Sydney lufthavn og blev mødt af to smilende og glade mennesker. Hugh og Sandy er mine forældres australske venner gennem mange år. De har været i Danmark flere gange. Første gang var i 1988 med deres tre(nu voksne) børn, hvor de holdt jul hjemme hos os. Jeg var med min familie i Australien hos dem en del år senere i nytåret 2002, så siden dengang havde jeg ikke set dem, til trods for at de boede i vores hus i en uge mens vi var i Italien for 3 år siden. Hugh og Sandy bor i Sydney, men har også en farm inde i landet i Millthorpe ved Orange. Det var netop farmen som var første stop på vores næsten fire uger lange rejse rundt i Australien. Vi delte os op i deres to biler-en pige bil og en drenge bil. Vi kørte nu mod farmen, en 3,5 time lang tur vest på gennem Blue Mountains. I pige bilen gik snakken på livet løs og det var så hyggeligt at blive opdateret. Vi kørte gennem smukke natur scenarier med bjerge, kløfter, eukalyptus træer og bushen på begge sidder af vejen. Jo tættere vi kom på farmen, jo flere døde kænguruer så vi også i vejkanten. Kænguruerne er nattedyr og er desværre ikke så lette at undgå, når de hopper over vejene. På vores vej så vi også mange papegøjer-kakaduer-de helt hvide med gul hanekam. Fremme på farmen i den lille historiske by Millthorpe blev vi indlogeret i vores værelser. Til trods for en lang rejse dag med fly fra Fiji, klarede ungerne igen den lange køretur til farmen super flot.
Der blev pakket lidt drinks ned og så op på ladet af Hughs pick-up truck for at køre ned til deres dam som de delte med 2 andre farme. Det var om at holde godt fast ned ad den bumlede grusvej. Nede ved dammen fik vi en velkomstdrink og så solen gå ned over bakkerne. En rigtig dejlig start på vores Australien eventyr. Vi spejdede flittigt efter kænguruer, men de lod vente på sig.
Næste morgen gik vi de 3 km ind til den lille lokale by Millthorpe. En rigtig hyggelig lille by med få lokale butikker og kaffebarer. Hugh og Sandy hilste på stort set alle og man fornemmede straks det lille lokal samfund. Vi drak kaffe i en cafe hvor den gamle slagter havde til huse. Mens William var på jagt efter ting fra verdenskrigene i diverse aktivitetsbutikker. På vejen hjem kørte vi alle forbi en farm hvor de solgte ud af alle deres ejendele da de skulle flytte til byen. Jeg fik mig en flot traditionel australsk hat for 2 dollars(ca. 10 kr). Hjemme på farmen igen slappede vi af og gik endnu en gang en tur ned til dammen. Når man går rundt på farmen er det vigtigt at man kigger sig godt for og tager sine forholdsregler for slanger. Den hyppigste slange i dette område er en Brown Snake, som er ret giftig. Så ikke noget med at gå rundt i højt græs og træde steder, hvor man ikke kan se hvad der ligger. Nede ved dammen beundrede vi de mange papegøjer der fløj omkring os især de grønne og røde var ret flotte. En af dem fik vi straks døbt “Den danske papegøje”, da den var hvid og rød. Pludselig peger Walter og siger “se der er to kænguruer”, vi troede ikke helt på ham, men ganske rigtig på den anden side af dammen stod to kænguruer og kiggede på os. Ret sejt spottet af Walter. Alle unger fik også fornøjelsen af en traktor -tur med Hugh rundt på farmen.
Om aftenen kom 2 af Hugh og Sandys børn på besøg. Kirsty med hendes mand Rod og to børn Ruby(pige) og Lachie(dreng) begge 10 år samt Dave og hans kæreste Elli. Vi havde en super hyggelig aften sammen. William og Frida nød selskabet af Ruby og Lachie, de kom alle så godt ud af det med hinanden – spillede fodbold udenfor og legede gemmeleg.
Næste morgen var vi alle inviteret til bacon and egg rolls hos Kirsty. Vi blev vækket af Hugh der viskede uden for vores dør om vi ville se kænguruer. Walter og jeg stod op og kunne fra stuen se flere kænguruer græsse og hoppe i baghaven. Sjovt var det især at se to hanner der stilte sig op og vitterlig boksede og sparkede efter hinanden. Vi havde en dejlig og afslappende morgen hos Kirsty. Der var tændt op i bålet da vi kom og Rod var i gang med at stege bacon. Så simpelt som det overhovedet kan gøres grillede vi en bolle, lagde spejlæg, bacon og ketchup i og Wupti morgenmaden var serveret. Så dejligt simpelt kan det være at have gæster og sammen med de landlige omgivelser smagte det himmelsk. Man kunne virkelig godt lære lidt af deres simple livsstil, hvor samværet klart bliver prioriteret, frem for det der serveres. Resten af dagen bød på en køretur ind til Orange by, som er hovedbyen i regionen, og så et smut forbi Dave og hans kæreste til hjemmebrygget øl i hans lade. Dave var sød at hjælpe Wiliam med at skære en lille figur ud af et stykke specielt træ han havde fået af Rod. Så var det tid til cricket eftermiddag i den lokale klub. Vi pakkede lidt snacks og tog ned i byen, hvor vi skulle mødes med Kirsty og hendes familie. Hele landsbyen var samlet og alle hilste pænt. Cricket er den helt store sport her i Australien, og Kirsty’s mand Rod syntes da lige at Kasper skulle have del i sporten. Han slæbte Kasper med ned til sidelinjen og fik arrangeret at han skulle ind og spille. Kasper havde ingen anelser om spillets regler, så en hurtig introduktion til samt iklædt cricket udstyr blev han klappet ind på banen, præsenteret som Millthorpes første internationale spiller. Til Kaspers store ærgelse blev det til en meget kort affære med kun tre slag inden han blev grebet ud. Han syntes det var ret pinligt, mens vi andre syntes det var sjovt at se ham på banen.
Næste morgen pakkede vi sammen og turen gik nu tilbage til Sydney, hvor der ventede børnene en stor overraskelse. På vejen gjorde vi stop i Blue Mountains for at beundre seværdigheden “Three sisters”. Tre klippeformationer, der skyder op fra regnskoven. Området hedder Blue Mountains, da der ligger et blåligt skær over bjergene. Dette blålige skær stammer fra de mange eukalyptus træer i området, der afgiver olierdampe. Området er kæmpe stort og afskærer nærmest Sydney for bushen vestpå. Det ligner Grand Canyon bare med grønne træer så langt øjet rækker.
Fremme i Sydney ankom vi til vores hostel – et YHA hostel lige i hjertet af Sydney med udsigt til havnen, Harbour Bridge og Sydney operahus. Det var Hugh og Sandy som havde anbefalet dette hostel-især pga beliggenheden. Uden børnenes viden ventede der i receptionen en helt særlig person. Min far forklædt som julemanden. Vi havde holdt på hemmeligheden om hans besøg i 5 uger og Kasper og jeg samt Hugh og Sandy var ret spændte på at se ungernes ansigter, når de så hvem der gemte sig bag skægget. Min far stod i receptionen med nissehue og skæg og lod som om han arbejde med at lægge håndklæder sammen. Vi grinte og pegede på julemanden og spurgte ungerne om de ikke skulle hilse på ham. Det ville de ikke og syntes vi var pænt pinlige så meget vi fjollede rundt om julemanden. Han gav ungerne slik og høflige(som de sjovt nok godt kan være) sagde de alle “thank you”. De havde slet ikke fattet det. Der gik lang tid før William pludselig udbryder “neeeej”, og først der går det op for både ham og Frida, hvem der gemmer sig bag skægget. Walter forstod det slet ikke før skæg og hue var væk. Alle var så glade for at se hinanden og det kom fuldstændig bag på børnene. Efter at vi alle havde sundet os oven på overraskelsen, tog vi afsked med Hugh og Sandy inden vi gik en tur ud for at få lidt at spise. Vi boede midt i det de lokale kalder The Rocks ud til bugten ved operahuset. Det er det originale gamle Sydney og kaldes også Old Sydney. Her var en flot kombination af små smalle gader, gamle arbejderboliger, pubber og restaurerede lagerbygninger, alle fra 1800 tallet hvor byen opstod og voksede. Vi startede med en gåtur og sightseeing i operahuset inden vi spiste en hyggelig middag på det måske ikke så australske sted, Munich Biergarten. Men hold da op hvor var der mange mennesker ude og hvor var det en hyggelig og charmerende by. Det var så skønt at se Bufar igen og børnene hang på ham hele dagen, og der var meget der skulle opdateres. Det blev dog en tidlig aften efter en lang dag for alle.
Dagen efter tog vi en båd nede fra den centrale kaj, Cirqular Key, til Darling Habour – en bugt længere ude hvor vi gik til Sydney Fishmarket. Vi sejlede under den enorme Habour Bridge og havde et super flot udsyn til Opera huset fra vandet af. Fishmarket var spændende og fuldt af asiatere der flokkes om de mange boder med specielt sushi. Men her var kæmpe krabber, hummere og alverdens eksotiske fisk. Vi spiste frokost udenfor på kajen. På vej tilbage til hotellet spottede vi en “Joe and the Juice” og gensyns glæden var stor for børnene, der selvfølgelig måtte have en Powershake, mens Bufar var meget interesseret i det papir sandwichene blev pakket ind i, og hvor det blev leveret fra.
Den efterfølgende dag gik vi igen til Darling Habour for at gå i Sydney Aquarium. På vores rejse rundt i verden har vi passeret masser af akvarier og zoologiske haver. Hjemmefra havde vi dog besluttet at børnene kunne vælge et akvarium og en zoologiskhave at besøge. Zoo besøget var gemt til længere oppe nord på i Australien, hvor vi skulle i Steve Irwins Australia Zoo. Akvariet var egenligt allerede besøgt i Auckland, men med Bufar på slæb, syntes børnene, at han skulle have fornøjelsen af at se hajer, pingviner, dugonger og havskildpadder. Kasper og jeg så vores snit til en times tid alene, så Bufar tog akvarie-tjansen med alle 3 børn. Det var han vist ikke helt ked af, da det viste sig at være et virkelig godt akvarium hvor den største oplevelse havde været en indendørs sejltur i bare 5 graders varme blandt pingviner. Stor kontrast til de 30 grader vi havde udenfor. Eftermiddagen blev tilbragt på den nærliggende Tumbalong vandlegeplads, hvor ungerne kunne blive kølet lidt ned. Når man går rundt i byens gader er der julepynt, julelys og juletræer rundt omkring, men indrømmet så er det ikke helt let at komme i julestemning i varmen. Om aftenen havde Bufar inviteret os og Hugh og Sandy ud og spise. Vi havde booket bord på en restaurant nede i havnen med direkte udsigt til både Habour Bridge og Operahuset. Vi havde en rigtig hyggelig middag sammen.
Torsdag var Kasper og jeg inviteret med Hugh og Sandy til et foredrag med et Australsk par som er nogle rigtig eventyrer. De havde gået 1.800 km gennem outbacken med deres 1 1/2 år gamle datter-det var denne tur som foredraget omhandlede. Et meget meget inspirerende par. Manden, Justin, har derudover krydset havet fra Australien til New Zealand i kajak, som den første samt ligeledes som den første gået uden nogle former for hjælpemidler frem og tilbage til Sydpolen på Antarktisk. Han er en vild adventure mand. Under middagen inden foredraget sad vi sammen med dem og lod os rive med af deres rejsefortællinger og vi udvekslede da også adresser og aftalte at mødes med dem i Europa eller Danmark en dag.
Fredag var sidste hele dag i skønne Sydney. Kasper, William og Frida skulle Bridgeclimbe på Habour Bridge om formiddagen, mens Walter, Bufar og jeg hyggede lidt rundt. Vi mødtes med dem efter deres climb som havde været en stor oplevelse. Det var med seler, dragter og karabinhager at de gik oppe på broen der denne dag havde været meget vindblæst med vindstød af storm styrke. Vi tog nu alle båden til Manly beach, hvor vi senere på eftermiddagen ville blive hentet af Hugh og Sandy som vi var inviteret hjem og spise hos. Der er to strande tæt på Sydney, hvor den ene er Manly Beach og den anden Bondi Beach. Vi gik en tur langs stranden og legede i sandet. Et dejlig åndehul tæt på storbylivet i Sydney. Vi havde en hyggelig afskeds middag med Hugh og Sandy. De havde taget så godt i mod os og været så gæstfrie. Heldigvis fik vi da lige en weekend på plads i maj til næste år, hvor de kommer til Danmark i forbindelse med en større rejse i Europa. Dejligt at der denne gang ikke går så lang tid, før vi ser dem igen.
Lørdag morgen gik vi ned på den nærliggende café og spiste morgenmad inden vi gik en tur over Habour Bridge-denne gang på fortorvet og ikke oppe på broen. På den anden side ligger den gamle forlystelsespark Luna Park. Her havde vi lovet ungerne to ture i forlystelserne. Det var faktisk en rigtig fin gammel og lille park. Tiden var kommet til den store afsked med Bufar, da vi skulle fortsætte vores rejse videre op ad kysten og han samme aften skulle flyve hjem. Mens Kasper hentede vores lejebil spiste vi afskedsfrokost ved Operahuset-den perfekte afslutning i Sydney. Det var den dejligste lille uge i Sydney. Sydney er en helt fantastik by og tilmed at kunne dele oplevelserne med vores alle sammens Bufar var virkelig skønt. Det blev en tårevædet afsked til trods for at der jo ikke er så lang tid til vi er hjemme igen. Den sidste del af vores jordomrejse bliver med fantastiske oplevelser op langs Australiens østkyst.
