Claviere er en stemningsfuld lille alpeby i Piemonte-regionen i Norditalien, tæt på grænsen til Frankrig. Byen er har en autentiske charme og rolige atmosfære, hvor traditionelle chaletter, små hoteller og lokale restauranter skaber en hyggelig og afslappet stemning. Claviere er et ideelt valg for både familier, par og erfarne skiløbere, som ønsker at kombinere god plads på pisterne med ægte italiensk gæstfrihed og alpeidyl.
Byen har direkte adgang til det imponerende skiområde Via Lattea (Mælkevejen), hvor den tidligere OL-by Sestriere også ligger. Det er af Europas største sammenhængende skiområder med mere end 400 km pister fordelt på både italiensk og fransk side. Her finder man et stort udvalg af pister i alle sværhedsgrader – fra brede og overskuelige begynderpister til lange, varierede nedfarter og mere tekniske udfordringer for øvede skiløbere. Skiområdet byder desuden på moderne liftsystemer, gode sneforhold og en høj beliggenhed, der sikrer en lang sæson.
Claviere er særligt velegnet til familier og begyndere med sine rolige pisteområder omkring byen, hvor også den lille skiskole holder til. Samtidg har man nem adgang til større og mere udfordrende områder som Sestriere og Sauze d’Oulx. En unik fordel ved Claviere er muligheden for at stå på ski mellem to lande, da skiområdet er direkte forbundet med det franske Montgenèvre, hvilket giver endnu mere variation i skiløbet. På en og samme dag kan du spise en dejlig fransk crepes i Montgenevre og en velsmagende pasta til frokost i Claviere eller en af de andre italienske byer.
Efter en dag på ski kan man nyde den afslappede stemning i byen, hvor fokus er på god mad, lokal vin og hyggeligt samvær frem for larmende natteliv. Claviere byder på klassiske italienske restauranter, små barer og caféer, hvor man kan slappe af og nyde udsigten til de sneklædte bjerge. Med sin kombination af stort skiområde, høj beliggenhed, rolig atmosfære og autentisk alpestemning er Claviere et oplagt valg for skiløbere, der ønsker kvalitet, variation og ægte bjergcharme. Om aftenen kan I tage med snescooter op på bjerget for en dejlig italiensk middag på Restaurant MontSoleil. Mountaineers Travel samarbejder med to af byens hyggeligste hoteller, der begge ligger midt på den lille hovedgade med kort afstand til lift og pist.
Kontakt os for et tilbud til skønne Claviere.



















