Der er flere som har spurgt, hvordan vi har haft planlagt hele denne rejse, så her kommer en beskrivelse af hvordan det hele startede.
I efteråret 2016 sad vi hjemme i vores hus på Krøyersvej og fulgte med i en DR programserie der hed “Jagten på det gode liv”. Her fulgte man 3 familier, der på hver sin måde havde “ofret” hverdagen hjemme i en periode for at rejse ud i verden. En familie bestående af far, mor og 3 børn på 2, 4 og 6 år, havde valgt at rejse bort fra Danmark til Thailand i op til et år. Kasper og jeg begyndte at tale om hvor fedt det kunne være at hoppe ud af det famøse hamsterhjul en rum tid-ud i verden med vores børn. Det skulle være inden William blev for stor og samtidig ville vi også gerne have, at Walter ikke var alt for lille(på daværende tidspunkt var han kun 2 år). Vi gav hånd på at sommeren 2018 måtte være tidspunktet. I månederne efter talte vi meget om hvordan det skulle gennemføres og ikke mindst hvilken form for rejse skulle det være. Vi talte kort om at leje et hus på eks. Mallorca, Toscana eller en skidestiantion i et halvt år, men der ville der nok hurtigt gå hverdag i den. Vi blev enige om, at rejsen skulle være en rundrejse ud i verden, og at vi helt sikkert skulle tilbage til Gili øerne i Indonesien. Da vi før havde talt om at køre rundt i mobilhome i USA og Canada, blev det også sat på tegnebrættet. Drømmen om Australien og New Zealand var også ret stort for os begge. Jeg har været der en gang som stor pige, men det var en relativ kort rejse dertil, så i begge lande var der fortsat meget jeg gerne ville opleve. Altså så hed rejsen USA/Canada, Asien og New Zealand/Australien.
For at William og Frida ikke skulle være for længe væk fra skole, var vi nød til at rejse over skolesommerferien. Da vi samtidig også gerne ville hjem til jul, blev vi enige om at fra slut maj til midt december var det perfekte tidspunkt.
To-do listen var lang og meget kunne først blive klaret lidt nærmere afrejse. En stor del af planlægningen var selvfølgelig også økonomien. Vi kalkulerede med et budget på kr. 450.000. Så nu skulle der spinkes og spares frem til afrejsen. Det var ikke fordi at vi levede sparsomt, men tænkte lidt mere over hvad vi brugte penge på. Købte ikke unødige ting og tøjkontoen blev sat i bero for Kaspers og mit vedkommende. I julegaver og fødselsdagsgaver ønskede vi os rygsække, guidebøger, kikkerter og andet til rejsen. Vi var også ret gode til tømme køleskab og andet hos mine forældre-så gode at mine søskende begyndte at kalde mig for Roma-Luller. Min lille bil blev sat til salg og vores store bil som vi havde leaset blev afleveret. Vi havde et par måneder uden bil og lejede de sidste måneder inden vores afrejse en billig bil. Børnene skulle selv spare lommepenge op, da vi ikke havde budget til at købe souvenirs og legesager til dem på rejsen.
Da jeg arbejder for min far, havde jeg en meget forstående chef. Vi talte om hvordan det kunne lade sig gøre, at jeg var bortrejst i halvt års tid. Da min søster Mathilde som også arbejde for min far, var på barsel og netop kom tilbage i foråret 2018, talte vi om, at hun kunne overtage mine opgaver i den periode jeg var væk. Der var altså stor opbakning på den front for at vi kunne gennemføre rejsen. Kaspers arbejdssituation var lidt mere speget, da hans firma var i en salgsituation som endnu var uvist om blev til noget. Vi aftalte at tage det som det kom, og at han ellers ville prøve at bede om orlov når vi kom lidt nærmere. Det endte dog med at han opsagde sit job, men var fortsat medejer.
Det næste års tid gik med at planlægge de steder vi skulle rejse til. Det var research på nettet, i guidebøger og især Instagram der blev studeret flittigt. Jeg brugte mange aftener på at undersøge og så snart vi kunne komme til det bookede vi flybilletter, campingpladser og hoteller. Vi bookede stort set alle flybilletter et år i forvejen for at få de billige priser. Vi bookede blandt andet billetter til New York med Norwegian samme dag som de var lagt op, til den dato vi skulle bruge. Vi endte således med at betale kr 6.000 i alt for os alle 5 inkl. bagage. Jeg erfarede hurtigt at campingpladser i USA og Canada hurtigt blev udsolgt, og valgte også at booke alt i forvejen. Der var således ikke de store muligheder for impulsivitet til Kaspers store fortrydelse(han kunne senere hen godt se det smarte i, at alt var booket, da vi ofte kom til en campingplads der var “fully booked”).
Vi talte med børnenes lærer om vores planer og begge bakkede fuldt ud op omkring det. Lederen skulle dog lige tages i ed, men også her var der grønt lys, så længe vi ikke var væk længere tid end 6 måneder(plus lidt til). Hvis vi var længere tid væk, skulle det nemlig godkendes af kommunal bestyrelsen, og så var der heller ikke garanti for at komme tilbage i samme klasse. Alle deres lærer har været meget forstående og har heller ikke bedt os hjemmeskole dem. Som de siger, så får vores børn så meget lærdom af at rejse ud i verden-sprog, historie og kultur. Når man tager skoleferierne fra er det reelt set kun 3,5 måneds skolegang de misser. Det skal de uden tvivl nok komme efter.
4 måneder før vores afrejse satte vi vores hus til leje møbleret. Vi var ret spændte på om det blev lejet ud og også ret afhængige af det, da der ikke var økonomi til at holde hus hjemme, mens vi var væk. Huset havde lun været til leje en måneds tid, da et sødt par kom forbi. De havde vandskade i deres eget hus og ledte efter noget at bo i fra 6-8 måneder. Eneste ulempe var dog at de havde brug for huset allerede fra 15/4 altså 1 1/2 måned før vi skulle rejse 27/5. Vi turde ikke at sige nej og vores lejere overtog derfor huset den 15/4. Mine forældre bor i et dobbelthus, hvor de udlejer den ene del. Vi var så heldige, at huset stod tomt netop fra slutningen af april. Så vi kunne bo der den sidste måned inden afrejse. Et stort og meget tomt hus, så det var med klapstole i køkkenet og madrasser op gulvet. En god måde at leve simpelt på. Ugen frem til overdragelsen af huset blev lidt mere kaotisk end ventet. Da Kasper ugen før blev indlagt med hvad lægerne først sagde var en blodprop i hjertet, men heldigvis senere viste sig at være en infektion i hjertemusklen i stedet. Da han var beordret fuldstændig ro i 14 dage, fik jeg travlt med at pakke ned. Der skulle pakkes til rejsen, der skulle pakkes det vi havde brug for frem til rejsen, og så skulle der pakkes det ned i kælderen, som vi ikke ville have fremme i huset, mens det blev udlejet. Samtidig havde Frida fødselsdag så den skulle også lige klares. Vi startede med at flytte til noget af min familie, der var ude og rejse den første uge, og så kunne vi stille og roligt flytte ind i huset hos mine forældre.
Mine lister var lange, men blev efterhånden krydset af. Alle skulle til tandlæge inden afrejse og så var der også alle vaccinationerne, der skulle overstås- Japansk Hjernehinde betændelse, Hepatitis A & B, Tyfus samt Kolera (en drikkevacine). Fridas og Walters pas skulle fornyes og så skulle vi have tjek på visum. Derudover skulle have styr på forsikring. Vores normale indbo forsikring dækker kun de første 60 dage og derudover skal man tilkøbe forsikring. Internationalt kørekort skal man bruge i Australien, så det skulle Kasper hente på kommunen. Specielt Vaciner og forsikringer blev en noget dyr affære. Vaciner løb vel samlet op i kr. 20.000 og ekstra forsikringer til nogenlunde det samme. Og så fandt vi endda den billigste gennem europæiske
