- Tilbage i USA forsatte turen ned gennem staten Washington. Første stop var i nærheden af “Tree House point” – i fjernsynet hjemme har William fulgt med i et program der hedder “Tree House Master”. Her følger man en familie, der bygger de vildeste træhuse i træernes toppe. Vi havde planlagt, at skulle på en guided tur rundt og se disse huse, men desværre var det ikke muligt, da de var i gang med at bygge. Vi passerede stedet, og kunne kun se et hus i en trætop fra vejen. Rundtur må blive en anden god gang. Næste stop var “Museum of Flight” i nærheden af Seattle. Vi har været der den gang William var knap 3 år. Det er et super godt museum – bare beliggenheden lige ud til en meget trafikeret landingsbane gør, at man kan få masser tid til at gå. Inde på selve museet blev det til rundtur i både den forrige Airforce One, den sidste Concorde, en Boeing 747 og 787. Meget interessant var også udstillinger om Apollo programmet, samt 1. Og 2. Verdenskrig. Videre ud til kysten i Oregon overnattede vi ved kystbyen Astoria. Næste dag tog vi ud til stranden, hvor der lå rester fra et skibsvrag fra år 1906 – Peter Iredale. Vraget ligger i vandkanten og selvom bølgerne til tider var ret store, klatrede Frida og William ud på det. Strandene langs Stillehavet er enormt brede og lange med meget blæsende vejr og så store bølger, at det er ganske uforsvarligt at bade. Vi samlede i stedet store krabbeskjold og fløj med drage. Kasper var knap så god til det med dragen, da han tabte den og i fuld galop op ad klitterne kastede sig i sandet uden at fange den-vi andre lå flade af grin. Det lykkedes ham dog til sidst. Oregons kyst er enormt flot med hyggelige kystbyer og vild natur. Næste stop ad historiske Highway 101 blev “Haystack rocks” ved Cannonbeach. Virkelige flotte klippe formationer, der ligger ude i vandet med de enorme bølger bakkende ind mod klipperne. Efter to nætter ude ved kysten, bevægede vi os nu ind i landet igen. Dog gjorde vi lige stop ved Sealion Caves. Amerikas største klippehule ud til havet, hvor flere tusinde søløver holder til, både inde i hulen og uden for. Vi kørte mod campingpladsen, hvor vi til børnenes store glæde mødte endnu en dansk familie. De havde en dreng på Williams alder og de fik hygget sig rigtig godt alle 3. Vi skulle være kørt tidligt næste morgen, men det endte med, at vi alle sammen fik en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med den danske familie. Turen gik nu mod Lake Tahoe og Californien. Og her ramte varmen os for alvor for første gang på vores rejse med 37 grader. Ved Lake Tahoe havde vi hjemmefra booket en campingplads ved søbredden i den sydlige ende af søen. Første aften gik vi ned til stranden og endte med at spise aftensmad med solnedgangen over den smukke og meget klare sø i baggrunden. Mens vi spiste fik vi besøg af en vaskebjørn, der gik rundt og snusede, den håbede nok, at der ville falde lidt mad af til den. At der også var bjørne i området, blev vi endnu en gang gjort opmærksom på. Campingpladsen lå nemlig ud til søen med skoven bagved. Første nat vågnede jeg ved høje råb, og en lygte der bevægede sig lige uden for bilen. Jeg kiggede ud og kunne se en lav skikkelse bevæge sig forbi ud mod skoven, bag den småløb en mand med lommelygte og råbte “go, go go away” mens han fægtede med armene. Jeg tænkte først om det var en hund, da det var meget mørkt. Manden vendte dog tilbage igen og gik lige forbi mig, og her blev jeg klar over, at det var en bjørn han havde jagtet væk og som jeg havde set. Han kaldte nemlig i en walkie-talkie og sagde “we got a bear here at campsite 43” – vores campsite var 44. Det var en lidt vild oplevelse. Næste morgen talte Kasper med vores naboer, der så kunne berette, at en bjørn var passeret forbi samme sted aftenen før vi kom ved 19-tiden. Så man må sige, at JA der er bjørne i området. Vi havde en dejlig dag ved stranden i Lake Tahoe. Ungerne badet dagen lang, og Frida og William sejlede kano ude på søen. Vi var meget begejstrede for Lake Tahoe og, det er bestemt et besøg værd en anden gang. Sidste etape i mobilhome er nu nået. Vi er kørt mod Yosemite, hvor vi skal være 3 dage inden vi i weekenden møder Mathilde(min søster) og Frederik samt Harvey og Douglas. Børnene er efterhånden også ret trætte af, at køre bil, hvilket man godt kan forstå, når man tænker på, at vi næsten har tilbagelagt 12.000 km rundt i USA og Canada. At vores fire timer lange tur fra Lake Tahoe til Yosemite så endte med 10 timer gjorde det ikke meget bedre. Der er desværre stor skovbrand i det nordlige af Yosemite Nationalpark, og vores vej her til var derfor lukket og vi måtte finde alternativ vej. Vores campsite ligger heldigvis uden for parken, og er derfor ikke påvirket af brandene ud over, at der ligger en tåge af røg oppe over himlen. Torsdag kørte vi mod den sydlige indgang til parken, og tog på en lille togtur ud i skoven med damplokomotiv. Lokomotivet blev for mange år siden brugt til at fragte skovarbejdere ind i skoven, for at høste sugar pine trees, som man tog sirup fra. Det var en hyggelige lille tur på det historiske damplokomotiv. Vi ville rigtig gerne opleve de store Sequoia træer som Yosemite blandt andet er kendt for. Jo længere man kom ind i parken kunne man fornemme branden. Her lugtede af røg og luften var tung at indånde. Vi bevægede os dog ud på en lille tur for, at se de enorme træer. De største to var Giant Grizzly Tree(det ældste i parken på mere end 4.000 år) og California Tunnel Tree. Imponerende at tænke på disse træer i gennemsnit har op mod 3.000 år på bagen. Frida og William tog en grankogle som de tænker at hænge på juletræet – den er ca 40 cm, så kommer nok til at se lidt sjov ud på vores lille juletræ. Grundet branden må vi nok erkende at flere dage inde i parken, vil være spildte. Alle man taler med siger, at de kendte klippeformationer, vandfald og udsigtsposter er indhyllet i røg, og som en lokal dame sagde til mig, at det bedste nok er at købe et postkort fra stederne frem for selv at tage et foto, da man ikke kan se noget. Yosemite nationalpark må udforskes mere en anden gang. Sidste dag tilbragte vi ved søen Bass Lake, der ligger uden for Yosemite. Et meget skønt sted med badestrande og masser af vandsports aktiviteter. Resten af dagen var ved poolen på campingpladsen. Ungerne var glade for, at den sidste dag på vores roadtrip var en kort køre dag og uden en mor og far, der hele tiden sagde “se ud af vinduet på den smukke natur”. Vi har haft så mange naturoplevelser, at de er helt mætte, hvilket vi i øvrigt også er ved at være. Det har været en fed oplevelse at køre rundt i mobilhome i så lang tid, men nu er vi virkelig også klar på, at der skal ske noget nyt. Santa Monica venter forude og ikke mindst familiebesøg som vi alle glæder os helt enormt til. Og så skal Williams fødselsdag fejres næste tirsdag i Disneyland.






























En tanke om “Sidste etape af vores roadtrip i USA og Canada”
Kære dejlige alle !
Fantastisk beskrivelse af jeres oplevelser, og fantastiske billeder. Vi havde en forrygende oplevelse med jer alle, og det var super hyggeligt at være hos jer sammen med Lene. Det virker virkelig som om i suger alle oplevelserne til jer, samtidig med at i virkede glade og afslappet. Der var skønt på Sook Harbour House, og det var dejligt at vi alle havde nogle dejlige dage med Karen og Martin. Nu er i jo så kommet et stykke videre, og det bliver dejligt at få besøg af Mathilde & co.
Jeg er så småt begyndt at glæde mig til Vietnam, og jeg føler det er meget længe siden jeg har set jer.
Nyd nu tiden sammen med familien Hegedahl Schultz, pas på jer alle, og oplev en masse.
Kærlig hilsen
Moar og Bufar.h