Ibiza er meget mere end fester og natteliv, som øen ellers er berygtet for. Her venter en helt anden side – en afslappet, naturskøn og autentisk ø, hvor tempoet sænkes, og sanserne får lov at følge med. Øen byder på en perfekt kombination af krystalklare strande, smuk natur og charmerende små byer, der tilsammen skaber en helt særlig stemning.
Strandliv i sin smukkeste form
Langs østkysten og sydkysten finder du nogle af de mest populære strande som Cala Comte, Cala Bassa og Playa d’en Bossa. Her lokker det turkisblå hav og de lyse sandstrande til lange, dovne dage i solen – perfekte til både afslapning og forfriskende dukkerter. Strandene summer af liv, men der er stadig plads til at finde sit eget lille spot og nyde øjeblikket.
Mod nord og vest finder du små, skjulte bugter omgivet af klipper og fyrreskove. Her er vandet ofte endnu mere klart, og stemningen mere rolig og autentisk – perfekt til dig, der søger fred og nærvær.
Flere steder kræver det en lille gåtur for at nå frem, men belønningen er det hele værd: afsides badevige, dramatiske klippekyster og nogle af øens smukkeste solnedgange. Uanset om du er til livlige stranddage eller stille øjeblikke i naturen, byder Ibiza på en strand for enhver smag
Autentisk stemning og Ibiza vibes
Inde på øen gemmer der sig små landsbyer med en autentisk og afslappet atmosfære. Byer som Santa Gertrudis, San José og San Juan byder på hyggelige torve, lokale caféer og farverige markeder. Her kan du slentre rundt blandt håndlavede produkter, smage lokale specialiteter og opleve det ægte ø-liv, hvor tiden næsten står stille.
Vandretur langs dramatiske klipper
Øen byder også på smukke vandreruter og naturoplevelser. Fra klippefyldte kyststier til grønne områder med oliventræer og fyrreskove kan man opleve et roligere Ibiza, hvor man virkelig mærker øens charme og natur. På vandretur langs havet opleves dramatiske klipper, grotter og åbne horisonter. Inde på øen mødes man af et landskab med olivenlunde , frugttræer og duftende fyrreskove.
Kort sagt er Ibiza et sted, hvor du kan kombinere sol og strand med naturoplevelser, små byer og lokale markeder. En destination, der rummer både liv og ro – og som giver dig en mindeværdige ferieoplevelse.



























